Alkohol - farligste rusmiddel
Alkohol er det farligste rusmiddel at indtage hvis man måler ud fra de skader som, den der indtager det kan forvolde på sig selv og andre. Det viser en undersøgelse offentliggjort i det britiske lægetidsskrift The Lancet, hvor 20 rusmidler er blevet undersøgt grundigt.
Et panel af eksperter fra Independent Scientific Committee on Drugs har vurderet de fysiske, psykiske og sociale problemer forårsaget af rusmidler. De fandt alkohol mere farligt end for eksempel heroin, der ellers må siges at have et dårligt ry og modsat alkohol er forbudt ved lov.
Tre gange så skadeligt som kokain
På en skala fra 1 til 100 scorede alkohol 72 i forhold til at medføre skader på brugeren selv eller andre. I alt blev 20 rusmidler vurderet ud fra 16 kriterier, hvoraf ni fokuserede på den, der indtog rusmidlet og syv så på, hvad indtagelsen havde af konsekvenser for andre. Ud fra det blev alkohol fundet næsten tre gange så skadeligt som kokain og tobak.
På den baggrund anbefaler panelet, at nationale sundhedsplaner fokuserer mere på alkohol og de følgeskader indtagelsen af alkohol forvolder.
Alkoholmisbrug
Alkoholmisbrug er et seriøst problem og det kan være nødvendigt med alkoholbehandling. Anonyme alkoholikere, også kendt som AA kan være en stor hjælp for mange med alkoholproblemer. Antabus er ikke altid vejen ud af et alkoholmisbrug.
Hvis man gerne vil vide mere om alkohol kan man altid ringe på tlf. 70261224
søndag den 8. januar 2012
onsdag den 30. november 2011
Alkoholbehandling stil et Ultimatum
Motivation - Før du gør noget, se her
Motivation - Før du gør noget, se her Ultimatum
Ultimatum til alkoholikere
For at motivere alkoholikere for at modtage behandling skal der ofte stilles et Ultimatum.
Til de pårørende
Som pårørende er det næsten en uoverskuelig opgave at motivere alkoholikeren for behandling.
De pårørende gør mange forsøg, men ofte opnås kun løfter eller halvhjertede forsøg fra alkoholikeren.Det er her intervention også kendt som et Ultimatum, kommer ind i billedet.
AlkoholbehandlingDu kan ringe og få gratis og anonym vejledning på vores døgntelefon 7580 2433.
Du kan også ringe direkte til Erik Zinck alle dage indtil kl. 23.00 tlf. 4019 3563.
Du kan også skrive til Birthes Brevkasse: Tryk Her
Opbygning af motivation.
For at opnå varig motivation må alkoholikeren stilles nogle konsekvenser/ultimatummer i udsigt. Et samspil mellem familie, venner og behandlingscenter er særdeles effektivt.
Løfter som; "jeg vil gøre alt for dig, hvis du holder op med at drikke" virker ikke, alkoholikeren har en sygelig trang, og kan ikke lokkes. Det har større effekt at fremsætte løfter om afsløring af alkoholikerens misbrug. Det er et ultimatum der virker
Trusler som: ”vi bliver skilt”, ”du mister arbejdet”, ”vi anmelder dig for spritkørsel” eller ”du får ikke dine børn at se” vil straks give en reaktion hos alkoholikeren. se evt. TV2 Ultimatum
Alkoholbehandling og Hjælp
Professionel hjælp til at stille et ultimatum
Vi tilbyder gratis rådgivning og vejleding i motivationsfasen. For at motivere rigtigt er der nogle ord som ikke må bruges, og vendinger som skal bruges. Ofte er beslutsomhed, kombineret med de rette ord og nogle fysiske handlinger, tilstrækkelig til at bringe alkoholikeren i behandling. Hvad der skal gøres i den konkrete situation, er afhængigt af de faktiske forhold, og de er derfor individuelle. Rådgivning før du gør noget er meget vigtigt. Ring til os og spørg efter Erik Zinck, direkte nr. indtil kl. 23.00 tlf. 7026 1224
Besøg hos dig eller os. se evt. tv2 ultimatum
Når forholdene taler for et besøg hos os aftaler vi en tid, og du kan være helt anonym. På et forbesøg får du/I en grundig orientering om mulighederne for behandling samt hvilke metoder, der er bedst at bruge for at motivere netop din pårørende til at gå i behandling.
En løsning kan også være en intervention, hvor en af vores medarbejdere kommer ud til jer, og hjælper med at motivere alkoholikeren. En intervention er en meget sikker metode, når der er de nødvendige personer tilstede. Til dato er 94% af vores interventioner lykkedes.
Alkoholbehandlin og Afklaring.
Før en motivations proces påbegyndes, må de pårørende gøre op med sig selv, hvad der er en tilfredsstillende løsning for de dem.
Behandlingsform og tidspunkt vælges af de pårørende.
Sted og tidspunkt hvor alkoholikeren motiveres samt hvilke personer, der skal være med, vælges af de pårørende.
Advarsel.
•Du må aldrig give en alkoholiker et valg.
•Du må aldrig gå på kompromis med din beslutning.
•Du må aldrig true med noget du ikke kan/vil holde.
•Du må ikke lytte til alkoholikerens manipulationer såsom: ”Så kan jeg tage livet af mig”, ”så ser i mig aldrig mere”, alkoholikeren fælder krokodille tårer eller ”elsker i mig ikke mere”.
•Du må aldrig nogensinde lave en intervention, uden at der er en professionel og erfaren person med som også har terapeutisk baggrund. Ring til Møllen og spørg hvad en intervention er.
Og husk - Det eneste du ikke må gøre er: Ingenting.
Ring Nu. Det er uforpligtende, gratis og anonymt!
Alkoholbehandling - Behandlingscenter Møllen
DøgnTelefon 7026 1224
Ultimatum til alkoholikere
For at motivere alkoholikere for at modtage behandling skal der ofte stilles et Ultimatum.
Til de pårørende
Som pårørende er det næsten en uoverskuelig opgave at motivere alkoholikeren for behandling.
De pårørende gør mange forsøg, men ofte opnås kun løfter eller halvhjertede forsøg fra alkoholikeren.Det er her intervention også kendt som et Ultimatum, kommer ind i billedet.
AlkoholbehandlingDu kan ringe og få gratis og anonym vejledning på vores døgntelefon 7580 2433.
Du kan også ringe direkte til Erik Zinck alle dage indtil kl. 23.00 tlf. 4019 3563.
Du kan også skrive til Birthes Brevkasse: Tryk Her
Opbygning af motivation.
For at opnå varig motivation må alkoholikeren stilles nogle konsekvenser/ultimatummer i udsigt. Et samspil mellem familie, venner og behandlingscenter er særdeles effektivt.
Løfter som; "jeg vil gøre alt for dig, hvis du holder op med at drikke" virker ikke, alkoholikeren har en sygelig trang, og kan ikke lokkes. Det har større effekt at fremsætte løfter om afsløring af alkoholikerens misbrug. Det er et ultimatum der virker
Trusler som: ”vi bliver skilt”, ”du mister arbejdet”, ”vi anmelder dig for spritkørsel” eller ”du får ikke dine børn at se” vil straks give en reaktion hos alkoholikeren. se evt. TV2 Ultimatum
Alkoholbehandling og Hjælp
Professionel hjælp til at stille et ultimatum
Vi tilbyder gratis rådgivning og vejleding i motivationsfasen. For at motivere rigtigt er der nogle ord som ikke må bruges, og vendinger som skal bruges. Ofte er beslutsomhed, kombineret med de rette ord og nogle fysiske handlinger, tilstrækkelig til at bringe alkoholikeren i behandling. Hvad der skal gøres i den konkrete situation, er afhængigt af de faktiske forhold, og de er derfor individuelle. Rådgivning før du gør noget er meget vigtigt. Ring til os og spørg efter Erik Zinck, direkte nr. indtil kl. 23.00 tlf. 7026 1224
Besøg hos dig eller os. se evt. tv2 ultimatum
Når forholdene taler for et besøg hos os aftaler vi en tid, og du kan være helt anonym. På et forbesøg får du/I en grundig orientering om mulighederne for behandling samt hvilke metoder, der er bedst at bruge for at motivere netop din pårørende til at gå i behandling.
En løsning kan også være en intervention, hvor en af vores medarbejdere kommer ud til jer, og hjælper med at motivere alkoholikeren. En intervention er en meget sikker metode, når der er de nødvendige personer tilstede. Til dato er 94% af vores interventioner lykkedes.
Alkoholbehandlin og Afklaring.
Før en motivations proces påbegyndes, må de pårørende gøre op med sig selv, hvad der er en tilfredsstillende løsning for de dem.
Behandlingsform og tidspunkt vælges af de pårørende.
Sted og tidspunkt hvor alkoholikeren motiveres samt hvilke personer, der skal være med, vælges af de pårørende.
Advarsel.
•Du må aldrig give en alkoholiker et valg.
•Du må aldrig gå på kompromis med din beslutning.
•Du må aldrig true med noget du ikke kan/vil holde.
•Du må ikke lytte til alkoholikerens manipulationer såsom: ”Så kan jeg tage livet af mig”, ”så ser i mig aldrig mere”, alkoholikeren fælder krokodille tårer eller ”elsker i mig ikke mere”.
•Du må aldrig nogensinde lave en intervention, uden at der er en professionel og erfaren person med som også har terapeutisk baggrund. Ring til Møllen og spørg hvad en intervention er.
Og husk - Det eneste du ikke må gøre er: Ingenting.
Ring Nu. Det er uforpligtende, gratis og anonymt!
Alkoholbehandling - Behandlingscenter Møllen
DøgnTelefon 7026 1224
Ultimatum til alkoholikere
For at motivere alkoholikere for at modtage behandling skal der ofte stilles et Ultimatum.
Til de pårørende
Som pårørende er det næsten en uoverskuelig opgave at motivere alkoholikeren for behandling.
De pårørende gør mange forsøg, men ofte opnås kun løfter eller halvhjertede forsøg fra alkoholikeren.Det er her intervention også kendt som et Ultimatum, kommer ind i billedet.
Du kan ringe og få gratis og anonym vejledning på vores døgntelefon 7580 2433.
Du kan også ringe direkte til Erik Zinck alle dage indtil kl. 23.00 tlf. 4019 3563.
Du kan også skrive til Birthes Brevkasse: Tryk Her
Opbygning af motivation.
For at opnå varig motivation må alkoholikeren stilles nogle konsekvenser/ultimatummer i udsigt. Et samspil mellem familie, venner og behandlingscenter er særdeles effektivt.
Løfter som; "jeg vil gøre alt for dig, hvis du holder op med at drikke" virker ikke, alkoholikeren har en sygelig trang, og kan ikke lokkes. Det har større effekt at fremsætte løfter om afsløring af alkoholikerens misbrug. Det er et ultimatum der virker
Trusler som: ”vi bliver skilt”, ”du mister arbejdet”, ”vi anmelder dig for spritkørsel” eller ”du får ikke dine børn at se” vil straks give en reaktion hos alkoholikeren. se evt. TV2 Ultimatum
Professionel hjælp til at stille et ultimatum
Vi tilbyder gratis rådgivning og vejleding i motivationsfasen. For at motivere rigtigt er der nogle ord som ikke må bruges, og vendinger som skal bruges. Ofte er beslutsomhed, kombineret med de rette ord og nogle fysiske handlinger, tilstrækkelig til at bringe alkoholikeren i behandling. Hvad der skal gøres i den konkrete situation, er afhængigt af de faktiske forhold, og de er derfor individuelle. Rådgivning før du gør noget er meget vigtigt. Ring til os og spørg efter Erik Zinck, direkte nr. indtil kl. 23.00 tlf. 7026 1224
Besøg hos dig eller os. se evt. tv2 ultimatum
Når forholdene taler for et besøg hos os aftaler vi en tid, og du kan være helt anonym. På et forbesøg får du/I en grundig orientering om mulighederne for behandling samt hvilke metoder, der er bedst at bruge for at motivere netop din pårørende til at gå i behandling.
En løsning kan også være en intervention, hvor en af vores medarbejdere kommer ud til jer, og hjælper med at motivere alkoholikeren. En intervention er en meget sikker metode, når der er de nødvendige personer tilstede. Til dato er 94% af vores interventioner lykkedes.
Afklaring.
Før en motivations proces påbegyndes, må de pårørende gøre op med sig selv, hvad der er en tilfredsstillende løsning for de dem.
Behandlingsform og tidspunkt vælges af de pårørende.
Sted og tidspunkt hvor alkoholikeren motiveres samt hvilke personer, der skal være med, vælges af de pårørende.
Advarsel.
•Du må aldrig give en alkoholiker et valg.
•Du må aldrig gå på kompromis med din beslutning.
•Du må aldrig true med noget du ikke kan/vil holde.
•Du må ikke lytte til alkoholikerens manipulationer såsom: ”Så kan jeg tage livet af mig”, ”så ser i mig aldrig mere”, alkoholikeren fælder krokodille tårer eller ”elsker i mig ikke mere”.
•Du må aldrig nogensinde lave en intervention, uden at der er en professionel og erfaren person med som også har terapeutisk baggrund. Ring til Møllen og spørg hvad en intervention er.
Se tv2 ultimatum om intervention
Og husk - Det eneste du ikke må gøre er: Ingenting.
Ring Nu. Det er uforpligtende, gratis og anonymt!
Alkoholbehandling - Behandlingscenter Møllen
DøgnTelefon 7026 1224
For at motivere alkoholikere for at modtage behandling skal der ofte stilles et Ultimatum.
Til de pårørende
Som pårørende er det næsten en uoverskuelig opgave at motivere alkoholikeren for behandling.
De pårørende gør mange forsøg, men ofte opnås kun løfter eller halvhjertede forsøg fra alkoholikeren.Det er her intervention også kendt som et Ultimatum, kommer ind i billedet.
Du kan ringe og få gratis og anonym vejledning på vores døgntelefon 7580 2433.
Du kan også ringe direkte til Erik Zinck alle dage indtil kl. 23.00 tlf. 4019 3563.
Du kan også skrive til Birthes Brevkasse: Tryk Her
Opbygning af motivation.
For at opnå varig motivation må alkoholikeren stilles nogle konsekvenser/ultimatummer i udsigt. Et samspil mellem familie, venner og behandlingscenter er særdeles effektivt.
Løfter som; "jeg vil gøre alt for dig, hvis du holder op med at drikke" virker ikke, alkoholikeren har en sygelig trang, og kan ikke lokkes. Det har større effekt at fremsætte løfter om afsløring af alkoholikerens misbrug. Det er et ultimatum der virker
Trusler som: ”vi bliver skilt”, ”du mister arbejdet”, ”vi anmelder dig for spritkørsel” eller ”du får ikke dine børn at se” vil straks give en reaktion hos alkoholikeren. se evt. TV2 Ultimatum
Professionel hjælp til at stille et ultimatum
Vi tilbyder gratis rådgivning og vejleding i motivationsfasen. For at motivere rigtigt er der nogle ord som ikke må bruges, og vendinger som skal bruges. Ofte er beslutsomhed, kombineret med de rette ord og nogle fysiske handlinger, tilstrækkelig til at bringe alkoholikeren i behandling. Hvad der skal gøres i den konkrete situation, er afhængigt af de faktiske forhold, og de er derfor individuelle. Rådgivning før du gør noget er meget vigtigt. Ring til os og spørg efter Erik Zinck, direkte nr. indtil kl. 23.00 tlf. 7026 1224
Besøg hos dig eller os. se evt. tv2 ultimatum
Når forholdene taler for et besøg hos os aftaler vi en tid, og du kan være helt anonym. På et forbesøg får du/I en grundig orientering om mulighederne for behandling samt hvilke metoder, der er bedst at bruge for at motivere netop din pårørende til at gå i behandling.
En løsning kan også være en intervention, hvor en af vores medarbejdere kommer ud til jer, og hjælper med at motivere alkoholikeren. En intervention er en meget sikker metode, når der er de nødvendige personer tilstede. Til dato er 94% af vores interventioner lykkedes.
Afklaring.
Før en motivations proces påbegyndes, må de pårørende gøre op med sig selv, hvad der er en tilfredsstillende løsning for de dem.
Behandlingsform og tidspunkt vælges af de pårørende.
Sted og tidspunkt hvor alkoholikeren motiveres samt hvilke personer, der skal være med, vælges af de pårørende.
Advarsel.
•Du må aldrig give en alkoholiker et valg.
•Du må aldrig gå på kompromis med din beslutning.
•Du må aldrig true med noget du ikke kan/vil holde.
•Du må ikke lytte til alkoholikerens manipulationer såsom: ”Så kan jeg tage livet af mig”, ”så ser i mig aldrig mere”, alkoholikeren fælder krokodille tårer eller ”elsker i mig ikke mere”.
•Du må aldrig nogensinde lave en intervention, uden at der er en professionel og erfaren person med som også har terapeutisk baggrund. Ring til Møllen og spørg hvad en intervention er.
Se tv2 ultimatum om intervention
Og husk - Det eneste du ikke må gøre er: Ingenting.
Ring Nu. Det er uforpligtende, gratis og anonymt!
Alkoholbehandling - Behandlingscenter Møllen
DøgnTelefon 7026 1224
Indsendt af Antabus kl. 23.36 0 kommentarer
Motivation - Før du gør noget, se her
Motivation - Før du gør noget, se her Ultimatum
Ultimatum til alkoholikere
For at motivere alkoholikere for at modtage behandling skal der ofte stilles et Ultimatum.
Til de pårørende
Som pårørende er det næsten en uoverskuelig opgave at motivere alkoholikeren for behandling.
De pårørende gør mange forsøg, men ofte opnås kun løfter eller halvhjertede forsøg fra alkoholikeren.Det er her intervention også kendt som et Ultimatum, kommer ind i billedet.
Du kan ringe og få gratis og anonym vejledning på vores døgntelefon 7580 2433.
Du kan også ringe direkte til Erik Zinck alle dage indtil kl. 23.00 tlf. 4019 3563.
Du kan også skrive til Birthes Brevkasse: Tryk Her
Opbygning af motivation.
For at opnå varig motivation må alkoholikeren stilles nogle konsekvenser/ultimatummer i udsigt. Et samspil mellem familie, venner og behandlingscenter er særdeles effektivt.
Løfter som; "jeg vil gøre alt for dig, hvis du holder op med at drikke" virker ikke, alkoholikeren har en sygelig trang, og kan ikke lokkes. Det har større effekt at fremsætte løfter om afsløring af alkoholikerens misbrug. Det er et ultimatum der virker
Trusler som: ”vi bliver skilt”, ”du mister arbejdet”, ”vi anmelder dig for spritkørsel” eller ”du får ikke dine børn at se” vil straks give en reaktion hos alkoholikeren. se evt. TV2 Ultimatum
Professionel hjælp til at stille et ultimatum
Vi tilbyder gratis rådgivning og vejleding i motivationsfasen. For at motivere rigtigt er der nogle ord som ikke må bruges, og vendinger som skal bruges. Ofte er beslutsomhed, kombineret med de rette ord og nogle fysiske handlinger, tilstrækkelig til at bringe alkoholikeren i behandling. Hvad der skal gøres i den konkrete situation, er afhængigt af de faktiske forhold, og de er derfor individuelle. Rådgivning før du gør noget er meget vigtigt. Ring til os og spørg efter Erik Zinck, direkte nr. indtil kl. 23.00 tlf. 7026 1224
Besøg hos dig eller os. se evt. tv2 ultimatum
Når forholdene taler for et besøg hos os aftaler vi en tid, og du kan være helt anonym. På et forbesøg får du/I en grundig orientering om mulighederne for behandling samt hvilke metoder, der er bedst at bruge for at motivere netop din pårørende til at gå i behandling.
En løsning kan også være en intervention, hvor en af vores medarbejdere kommer ud til jer, og hjælper med at motivere alkoholikeren. En intervention er en meget sikker metode, når der er de nødvendige personer tilstede. Til dato er 94% af vores interventioner lykkedes.
Afklaring.
Før en motivations proces påbegyndes, må de pårørende gøre op med sig selv, hvad der er en tilfredsstillende løsning for de dem.
Behandlingsform og tidspunkt vælges af de pårørende.
Sted og tidspunkt hvor alkoholikeren motiveres samt hvilke personer, der skal være med, vælges af de pårørende.
Advarsel.
•Du må aldrig give en alkoholiker et valg.
•Du må aldrig gå på kompromis med din beslutning.
•Du må aldrig true med noget du ikke kan/vil holde.
•Du må ikke lytte til alkoholikerens manipulationer såsom: ”Så kan jeg tage livet af mig”, ”så ser i mig aldrig mere”, alkoholikeren fælder krokodille tårer eller ”elsker i mig ikke mere”.
•Du må aldrig nogensinde lave en intervention, uden at der er en professionel og erfaren person med som også har terapeutisk baggrund. Ring til Møllen og spørg hvad en intervention er.
Og husk - Det eneste du ikke må gøre er: Ingenting.
Ring Nu. Det er uforpligtende, gratis og anonymt!
Alkoholbehandling - Behandlingscenter Møllen
DøgnTelefon 7026 1224
Ultimatum til alkoholikere
For at motivere alkoholikere for at modtage behandling skal der ofte stilles et Ultimatum.
Til de pårørende
Som pårørende er det næsten en uoverskuelig opgave at motivere alkoholikeren for behandling.
De pårørende gør mange forsøg, men ofte opnås kun løfter eller halvhjertede forsøg fra alkoholikeren.Det er her intervention også kendt som et Ultimatum, kommer ind i billedet.
Du kan ringe og få gratis og anonym vejledning på vores døgntelefon 7580 2433.
Du kan også ringe direkte til Erik Zinck alle dage indtil kl. 23.00 tlf. 4019 3563.
Du kan også skrive til Birthes Brevkasse: Tryk Her
Opbygning af motivation.
For at opnå varig motivation må alkoholikeren stilles nogle konsekvenser/ultimatummer i udsigt. Et samspil mellem familie, venner og behandlingscenter er særdeles effektivt.
Løfter som; "jeg vil gøre alt for dig, hvis du holder op med at drikke" virker ikke, alkoholikeren har en sygelig trang, og kan ikke lokkes. Det har større effekt at fremsætte løfter om afsløring af alkoholikerens misbrug. Det er et ultimatum der virker
Trusler som: ”vi bliver skilt”, ”du mister arbejdet”, ”vi anmelder dig for spritkørsel” eller ”du får ikke dine børn at se” vil straks give en reaktion hos alkoholikeren. se evt. TV2 Ultimatum
Professionel hjælp til at stille et ultimatum
Vi tilbyder gratis rådgivning og vejleding i motivationsfasen. For at motivere rigtigt er der nogle ord som ikke må bruges, og vendinger som skal bruges. Ofte er beslutsomhed, kombineret med de rette ord og nogle fysiske handlinger, tilstrækkelig til at bringe alkoholikeren i behandling. Hvad der skal gøres i den konkrete situation, er afhængigt af de faktiske forhold, og de er derfor individuelle. Rådgivning før du gør noget er meget vigtigt. Ring til os og spørg efter Erik Zinck, direkte nr. indtil kl. 23.00 tlf. 7026 1224
Besøg hos dig eller os. se evt. tv2 ultimatum
Når forholdene taler for et besøg hos os aftaler vi en tid, og du kan være helt anonym. På et forbesøg får du/I en grundig orientering om mulighederne for behandling samt hvilke metoder, der er bedst at bruge for at motivere netop din pårørende til at gå i behandling.
En løsning kan også være en intervention, hvor en af vores medarbejdere kommer ud til jer, og hjælper med at motivere alkoholikeren. En intervention er en meget sikker metode, når der er de nødvendige personer tilstede. Til dato er 94% af vores interventioner lykkedes.
Afklaring.
Før en motivations proces påbegyndes, må de pårørende gøre op med sig selv, hvad der er en tilfredsstillende løsning for de dem.
Behandlingsform og tidspunkt vælges af de pårørende.
Sted og tidspunkt hvor alkoholikeren motiveres samt hvilke personer, der skal være med, vælges af de pårørende.
Advarsel.
•Du må aldrig give en alkoholiker et valg.
•Du må aldrig gå på kompromis med din beslutning.
•Du må aldrig true med noget du ikke kan/vil holde.
•Du må ikke lytte til alkoholikerens manipulationer såsom: ”Så kan jeg tage livet af mig”, ”så ser i mig aldrig mere”, alkoholikeren fælder krokodille tårer eller ”elsker i mig ikke mere”.
•Du må aldrig nogensinde lave en intervention, uden at der er en professionel og erfaren person med som også har terapeutisk baggrund. Ring til Møllen og spørg hvad en intervention er.
Og husk - Det eneste du ikke må gøre er: Ingenting.
Ring Nu. Det er uforpligtende, gratis og anonymt!
Alkoholbehandling - Behandlingscenter Møllen
DøgnTelefon 7026 1224
Ultimatum til alkoholikere
For at motivere alkoholikere for at modtage behandling skal der ofte stilles et Ultimatum.
Til de pårørende
Som pårørende er det næsten en uoverskuelig opgave at motivere alkoholikeren for behandling.
De pårørende gør mange forsøg, men ofte opnås kun løfter eller halvhjertede forsøg fra alkoholikeren.Det er her intervention også kendt som et Ultimatum, kommer ind i billedet.
Du kan ringe og få gratis og anonym vejledning på vores døgntelefon 7580 2433.
Du kan også ringe direkte til Erik Zinck alle dage indtil kl. 23.00 tlf. 4019 3563.
Du kan også skrive til Birthes Brevkasse: Tryk Her
Opbygning af motivation.
For at opnå varig motivation må alkoholikeren stilles nogle konsekvenser/ultimatummer i udsigt. Et samspil mellem familie, venner og behandlingscenter er særdeles effektivt.
Løfter som; "jeg vil gøre alt for dig, hvis du holder op med at drikke" virker ikke, alkoholikeren har en sygelig trang, og kan ikke lokkes. Det har større effekt at fremsætte løfter om afsløring af alkoholikerens misbrug. Det er et ultimatum der virker
Trusler som: ”vi bliver skilt”, ”du mister arbejdet”, ”vi anmelder dig for spritkørsel” eller ”du får ikke dine børn at se” vil straks give en reaktion hos alkoholikeren. se evt. TV2 Ultimatum
Professionel hjælp til at stille et ultimatum
Vi tilbyder gratis rådgivning og vejleding i motivationsfasen. For at motivere rigtigt er der nogle ord som ikke må bruges, og vendinger som skal bruges. Ofte er beslutsomhed, kombineret med de rette ord og nogle fysiske handlinger, tilstrækkelig til at bringe alkoholikeren i behandling. Hvad der skal gøres i den konkrete situation, er afhængigt af de faktiske forhold, og de er derfor individuelle. Rådgivning før du gør noget er meget vigtigt. Ring til os og spørg efter Erik Zinck, direkte nr. indtil kl. 23.00 tlf. 7026 1224
Besøg hos dig eller os. se evt. tv2 ultimatum
Når forholdene taler for et besøg hos os aftaler vi en tid, og du kan være helt anonym. På et forbesøg får du/I en grundig orientering om mulighederne for behandling samt hvilke metoder, der er bedst at bruge for at motivere netop din pårørende til at gå i behandling.
En løsning kan også være en intervention, hvor en af vores medarbejdere kommer ud til jer, og hjælper med at motivere alkoholikeren. En intervention er en meget sikker metode, når der er de nødvendige personer tilstede. Til dato er 94% af vores interventioner lykkedes.
Afklaring.
Før en motivations proces påbegyndes, må de pårørende gøre op med sig selv, hvad der er en tilfredsstillende løsning for de dem.
Behandlingsform og tidspunkt vælges af de pårørende.
Sted og tidspunkt hvor alkoholikeren motiveres samt hvilke personer, der skal være med, vælges af de pårørende.
Advarsel.
•Du må aldrig give en alkoholiker et valg.
•Du må aldrig gå på kompromis med din beslutning.
•Du må aldrig true med noget du ikke kan/vil holde.
•Du må ikke lytte til alkoholikerens manipulationer såsom: ”Så kan jeg tage livet af mig”, ”så ser i mig aldrig mere”, alkoholikeren fælder krokodille tårer eller ”elsker i mig ikke mere”.
•Du må aldrig nogensinde lave en intervention, uden at der er en professionel og erfaren person med som også har terapeutisk baggrund. Ring til Møllen og spørg hvad en intervention er.
Se tv2 ultimatum om intervention
Og husk - Det eneste du ikke må gøre er: Ingenting.
Ring Nu. Det er uforpligtende, gratis og anonymt!
Alkoholbehandling - Behandlingscenter Møllen
DøgnTelefon 7026 1224
For at motivere alkoholikere for at modtage behandling skal der ofte stilles et Ultimatum.
Til de pårørende
Som pårørende er det næsten en uoverskuelig opgave at motivere alkoholikeren for behandling.
De pårørende gør mange forsøg, men ofte opnås kun løfter eller halvhjertede forsøg fra alkoholikeren.Det er her intervention også kendt som et Ultimatum, kommer ind i billedet.
Du kan ringe og få gratis og anonym vejledning på vores døgntelefon 7580 2433.
Du kan også ringe direkte til Erik Zinck alle dage indtil kl. 23.00 tlf. 4019 3563.
Du kan også skrive til Birthes Brevkasse: Tryk Her
Opbygning af motivation.
For at opnå varig motivation må alkoholikeren stilles nogle konsekvenser/ultimatummer i udsigt. Et samspil mellem familie, venner og behandlingscenter er særdeles effektivt.
Løfter som; "jeg vil gøre alt for dig, hvis du holder op med at drikke" virker ikke, alkoholikeren har en sygelig trang, og kan ikke lokkes. Det har større effekt at fremsætte løfter om afsløring af alkoholikerens misbrug. Det er et ultimatum der virker
Trusler som: ”vi bliver skilt”, ”du mister arbejdet”, ”vi anmelder dig for spritkørsel” eller ”du får ikke dine børn at se” vil straks give en reaktion hos alkoholikeren. se evt. TV2 Ultimatum
Professionel hjælp til at stille et ultimatum
Vi tilbyder gratis rådgivning og vejleding i motivationsfasen. For at motivere rigtigt er der nogle ord som ikke må bruges, og vendinger som skal bruges. Ofte er beslutsomhed, kombineret med de rette ord og nogle fysiske handlinger, tilstrækkelig til at bringe alkoholikeren i behandling. Hvad der skal gøres i den konkrete situation, er afhængigt af de faktiske forhold, og de er derfor individuelle. Rådgivning før du gør noget er meget vigtigt. Ring til os og spørg efter Erik Zinck, direkte nr. indtil kl. 23.00 tlf. 7026 1224
Besøg hos dig eller os. se evt. tv2 ultimatum
Når forholdene taler for et besøg hos os aftaler vi en tid, og du kan være helt anonym. På et forbesøg får du/I en grundig orientering om mulighederne for behandling samt hvilke metoder, der er bedst at bruge for at motivere netop din pårørende til at gå i behandling.
En løsning kan også være en intervention, hvor en af vores medarbejdere kommer ud til jer, og hjælper med at motivere alkoholikeren. En intervention er en meget sikker metode, når der er de nødvendige personer tilstede. Til dato er 94% af vores interventioner lykkedes.
Afklaring.
Før en motivations proces påbegyndes, må de pårørende gøre op med sig selv, hvad der er en tilfredsstillende løsning for de dem.
Behandlingsform og tidspunkt vælges af de pårørende.
Sted og tidspunkt hvor alkoholikeren motiveres samt hvilke personer, der skal være med, vælges af de pårørende.
Advarsel.
•Du må aldrig give en alkoholiker et valg.
•Du må aldrig gå på kompromis med din beslutning.
•Du må aldrig true med noget du ikke kan/vil holde.
•Du må ikke lytte til alkoholikerens manipulationer såsom: ”Så kan jeg tage livet af mig”, ”så ser i mig aldrig mere”, alkoholikeren fælder krokodille tårer eller ”elsker i mig ikke mere”.
•Du må aldrig nogensinde lave en intervention, uden at der er en professionel og erfaren person med som også har terapeutisk baggrund. Ring til Møllen og spørg hvad en intervention er.
Se tv2 ultimatum om intervention
Og husk - Det eneste du ikke må gøre er: Ingenting.
Ring Nu. Det er uforpligtende, gratis og anonymt!
Alkoholbehandling - Behandlingscenter Møllen
DøgnTelefon 7026 1224
Indsendt af Antabus kl. 23.36 0 kommentarer
Du kan ringe og få gratis og anonym vejledning på vores døgntelefon 7580 2433.
Du kan også ringe direkte til Erik Zinck alle dage indtil kl. 23.00 tlf. 4019 3563.
Du kan også skrive til Birthes Brevkasse: Tryk Her
Til
Opbygning af motivation.
For at opnå varig motivation må alkoholikeren stilles nogle konsekvenser/ultimatummer i udsigt. Et samspil mellem familie, venner og behandlingscenter er særdeles effektivt.
Løfter som; "jeg vil gøre alt for dig, hvis du holder op med at drikke" virker ikke, alkoholikeren har en sygelig trang, og kan ikke lokkes. Det har større effekt at fremsætte løfter om afsløring af alkoholikerens misbrug. Det er et http://mollen.dk/motivation-for-du-gor-noget-se-her">ultimatum> der virker
Trusler som: ”vi bliver skilt”, ”du mister arbejdet”, ”vi anmelder dig for spritkørsel” eller ”du får ikke dine børn at se” vil straks give en reaktion hos alkoholikeren. se evt. http://mollen.dk/motivation-for-du-gor-noget-se-her">TV2 Ultimatum
Professionel hjælp til at stille et http://mollen.dk/motivation-for-du-gor-noget-se-her">ultimatum>
Vi tilbyder gratis rådgivning og vejleding i motivationsfasen. For at motivere rigtigt er der nogle ord som ikke må bruges, og vendinger som skal bruges. Ofte er beslutsomhed, kombineret med de rette ord og nogle fysiske handlinger, tilstrækkelig til at bringe alkoholikeren i behandling. Hvad der skal gøres i den konkrete situation, er afhængigt af de faktiske forhold, og de er derfor individuelle. Rådgivning før du gør noget er meget vigtigt. Ring til os og spørg efter Erik Zinck, direkte nr. indtil kl. 23.00 tlf. 7026 1224
Besøg hos dig eller os. se evt. http://mollen.dk/motivation-for-du-gor-noget-se-her">tv2 ultimatum
Når forholdene taler for et besøg hos os aftaler vi en tid, og du kan være helt anonym. På et forbesøg får du/I en grundig orientering om mulighederne for behandling samt hvilke metoder, der er bedst at bruge for at motivere netop din pårørende til at gå i behandling.
En løsning kan også være en intervention, hvor en af vores medarbejdere kommer ud til jer, og hjælper med at motivere alkoholikeren. En intervention er en meget sikker metode, når der er de nødvendige personer tilstede. Til dato er 94% af vores interventioner lykkedes.
Afklaring.
Før en motivations proces påbegyndes, må de pårørende gøre op med sig selv, hvad der er en tilfredsstillende løsning for de dem.
Behandlingsform og tidspunkt vælges af de pårørende.
Sted og tidspunkt hvor alkoholikeren motiveres samt hvilke personer, der skal være med, vælges af de pårørende.
Advarsel.
•Du må aldrig give en alkoholiker et valg.
•Du må aldrig gå på kompromis med din beslutning.
•Du må aldrig true med noget du ikke kan/vil holde.
•Du må ikke lytte til alkoholikerens manipulationer såsom: ”Så kan jeg tage livet af mig”, ”så ser i mig aldrig mere”, alkoholikeren fælder krokodille tårer eller ”elsker i mig ikke mere”.
•Du må aldrig nogensinde lave en intervention, uden at der er en professionel og erfaren person med som også har terapeutisk baggrund. Ring til Møllen og spørg hvad en intervention er.
Og husk - Det eneste du ikke må gøre er: Ingenting.
Ring Nu. Det er uforpligtende, gratis og anonymt!
Alkoholbehandling - Behandlingscenter Møllen
DøgnTelefon 7026 1224
mandag den 24. oktober 2011
Alkoholmisbrug og alkoholbehandling – 70 26 12 24
Alkoholmisbrug og alkoholbehandling – 70 26 12 24
Rådgivning om alkoholmisbrug og alkoholproblemer:
Tlf. 70 26 12 24
Link: http://mollen.dk/alkoholmisbrug
»Det største problem for Grønlands børn er, at deres forældre har et alkoholmisbrug«
Unge i Grønland har lært om deres rettigheder og diskuteret, hvad et godt børneliv er. Mad på bordet, lighed og trygge voksne, der taler med og passer på børnene er blandt ønskerne
Hvad er egentlig et godt børneliv i Grønland, hvis landets børn og unge selv skal sige det?
Det har 39 unge mellem 13 og 15 år diskuteret hele ugen ved Nakuusa Youth Forum i Grønlands tredjestørste by, Ilulissat.
De unge har lært om deres rettigheder og diskuteret, hvordan de kan bruge dem. I dag afleverer de deres anbefalinger til Grønlands socialminister.
Børnene er blevet spurgt om, hvad de synes er den største udfordring for børn og unge i Grønland i dag - og hvad der dermed bør arbejdes med.
Rådgivning om alkoholmisbrug og alkoholproblemer:
Tlf. 70 26 12 24
Link: http://mollen.dk/alkoholmisbrug
Aki-Matilda Høegh-Dam, 15 år, Sisimiut
»Der er børn i Grønland, der ¬sulter, og det er ikke kun, fordi deres forældre drikker, men også fordi der er strenge krav for, hvor me¬get man må fiske. Jeg har venner, der har tænkt på at begå selvmord, men ingen tager dem alvorligt. Det skal der laves om på«
Niclas Victor Sørens, 13 år, Nuussuaq
»Det største problem for Grønlands børn er, at deres forældre drikker. Det skal der gøres noget ved. Der er også for mange børn, der bliver misbrugt«
Lars Selik Henningsen, 13 år, Qaqortoq
»Forældre skal blive bedre til at opdrage deres børn. Når de drikker og ryger hash, går det ud over børnene. De skal også vide, at når de skælder deres børn meget kraftigt ud, går børnenes frustration ud over andre børn«
Ajaana Olsvig Kristjánsdottir, 14 år, Tasiilaq
»Jeg vil kæmpe for, at mobning bliver stoppet, og at forældre stopper med at drikke. Det er problemer, jeg oplever blandt mine venner. Jeg vil arbejde for, at børn og unge får et fritidshjem - et sted, hvor de kan føle sig trygge«
Maliina Hammeken, 13 år, Nanortalik
»Det er vigtigt, at der er flere børn, der får mad. Morgenmad, frokost, aftensmad. Der er mange børn, der ikke får den mad, de har brug for, og det er forældrenes ansvar«
Tony Mølgaard Hansen, 15 år, Qaqortoq
»Jeg vil kæmpe for mere lighed. Jeg har ¬skole¬kammerater, der næsten aldrig skifter deres tøj, fordi de ikke har så mange penge. Det er vigtigt, at unge tager en uddannelse, for med en uddannelse har de flere muligheder for at kunne tjene penge. Jeg håber selv, jeg bliver pilot ligesom min far«
Isak Chemnitz, 14 år, Nuuk
»Forældre skal passe bedre på deres børn. De skal sætte grænser for dem og opdrage dem. For uden grænser gør de, hvad de vil, og så ender det skidt«
Juunaaraq Mikaelsen, 15 år, Qasigiannguit
»Det er vigtigt, at der bliver sat fokus på rygning. Der er så mange unge, der ryger. Staten gør noget, men den giver ansvaret til børnene, ikke forældrene. I min klasse er vi 16 elever, og 14 ryger. Forældrene accepterer det bare«
Rådgivning om alkoholmisbrug og alkoholproblemer:
Tlf. 70 26 12 24
Link: http://mollen.dk/alkoholmisbrug
FAKTA: projektet
• Nakuusa Youth Forum er en udløber af et femårigt samarbejde under navnet Nakuusa - 'lad os være stærke', som Grønlands Selvstyre og Unicef Danmark påbegyndte i januar 2011.
• Samarbejdet har til formål at styrke grønlandske børn og unges rettigheder.
• Nakuusa Youth Forum har fundet sted i den forløbne uge.
• Projektet får blandt andet støtte fra Bikubenfonden og Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond.
• I alt 149 unge ansøgte om at deltage - det er hvert 20. grønlandske barn mellem 13 og 15 år.
• 39 af børnene blev udvalgt. Det har været vigtigt for Nakuusa, at deltagerne repræsenterer hele -Grønland.
Kopi fra hope.dk
Rådgivning om alkoholmisbrug og alkoholproblemer:
Tlf. 70 26 12 24
Link: http://mollen.dk/alkoholmisbrug
Hvornår har man et alkoholmisbrug?
Man har et alkoholmisbrug, når man skal drikke mere og mere, for at opnå samme virkning.
Man har et alkoholmisbrug, når man har en fysisk trang efter alkohol.
Man har et alkoholmisbrug, når man ikke kan styre indtagelsen af alkohol.
Man har et alkoholmisbrug, når man drikker for at undgå abstinenser.
Man har et alkoholmisbrug, når man bliver ved med at indtage alkohol mod sin beslutning.
Man har et alkoholmisbrug, når alkohol får en dominerende rolle i hverdagen.
Det paradoksale danske alkoholforbrug, 2
Hvorfor drikker så mange danskere sundhedsskadeligt? Vi har spurgt forskellige fagfolk.
Forbrugerspecialisten:
Reklamer skaber vores billede af en god stemning
Heidi Boye, ekstern lektor på CBS og forbrugerspecialist hos mediebureauet OMD:
- Alkohol og søde, fede madvarer er danskernes redskab til at skabe en hyggesituation, siger forbrugerspecialist Heidi Boye. Begge dele hører med til vores forestilling om en god stemning. Og den forestilling har især alkoholindustrien været med til at skabe, siger hun.
- Industrien spiller uden tvivl en stor rolle. Markedsføringen er i høj grad med til at skabe vores forståelse af, hvilke produkter der hører til hvilke situationer. Så længe markedsføringen bygger på idéen om, at alkohol hører til i sociale sammenhænge, vil det være den forståelse, vi har, siger Heidi Boye.
- Vores forståelsesramme bliver ikke kun skabt i relation til andre mennesker, den skabes også af producenterne og industrien. Markedsføring er i høj grad med til at etablere vores forståelse af alkohol for eksempel med slogans som Carlsbergs: ’ To Carlsberg kommer på bordet, og pludselig bliver stemningen lidt bedre’.
Psykologen:
Vi annullerer det, vi ved
Per Nielsen, psykolog og behandler på behandlingsstedet Ringgården
Danskerne ved godt, at alkohol skader kroppen, men når vi er sammen, hjælper vi hinanden med at glemme det, siger psykolog og alkoholbehandler Per Nielsen.
- Vi har et rekreativt forbrug i Danmark. Alkohol bruges til hygge, fest og til at stresse af med, og når man befinder sig i en subkultur, er det let at bakke hinanden op i, at se bort fra den viden, man har inderst inde, siger Per Nielsen.
- Vi kender det fra Ungdomskulturen. De fleste unge ved godt, hvilke risici der er forbundet med at drikke hjernen ud, hvis man går dem på klingen. Men de annullerer kollektivt deres viden, når de er sammen, siger psykologen.
Misbrugseksperten:
Sundhedsvæsenet overser problemet
Henrik Rindom, psykiater og misbrugsekspert
Når danskerne ikke ser sundhedsfaren i at drikke rødvin hver dag, er det blandt andet fordi, sundhedsskaderne kommer så langsomt snigende, at vi ikke forbinder dem med alkoholen, siger psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom. Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at tale alkohol med patienterne, mener han.
- Vi er dårlige til at spotte problemet i sygehusvæsenet. 20 pct. af indlæggelserne på de medicinske afdelinger er direkte eller indirekte relaterede til overforbrug af alkohol, og alligevel har hospitalerne ikke nogen formaliseret strategi for at tale med patienterne om deres alkoholforbrug.
Henrik Rindom gik for mange år siden på eget initiativ en ’alkoholstuegang’ på en medicinsk afdeling, hvor han arbejdede. Han blev slået af patienternes uvidenhed om alkoholens virkning på deres organisme. De vidste ikke, at alkohol var den egentlige årsag til deres sygdom.
- Vi ser først skaderne efter meget lang tid, og derfor forbinder vi ikke skaderne med alkoholen. De fleste ved at for meget alkohol er skadeligt, og de fleste kender en, der har et problematisk forhold til alkohol, men vi forbinder ikke nogen af delene med vores eget forbrug, mener Henrik Rindom.
- Det er desværre ikke almindeligt i sygehusvæsenet at tale rusmidler med patienterne. Personalet har travlt med alle de undersøgelser, der skal foretages, men vi overser måske det virkelige problem i vores forjagede system, siger Henrik Rindom
Fremtidsforskeren:
Sundhedsbølge kan ændre forbruget
Niels Bøttger-Rasmussen, forsker ved Institut for Fremtidsforskning
En af de helt store megatrends i danskernes adfærd er ifølge fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen, at vi er optagede af sundhed. Derfor er der ifølge ham et stort potentiale for at reducere storforbruget, hvis vi opdager, hvor usundt alkohol er. I dag er der nemlig kun få, der tænker alkohol i forbindelse med sundhed.
Om forbruget bliver mindre i fremtiden vil Niels Bøttger-Rasmussen dog ikke spå om. Institut for Fremtidsforskning har ikke lavet målrettede undersøgelser af tendenserne i danskernes alkoholvaner, men fremtidsforskerne har observeret en række modsatrettede megatrends.
- På den ene side er der kommet mange alternativer til alkohol. Vi har fået et større udvalg af læskedrikke, og samtidig er det blevet almindeligt at servere vand ved siden af såvel kaffen som rødvinen. Det trækker i retning af et mindre forbrug, siger han.
- På den anden side kommer der flere af dem, vi kalder de frie ettere og toere. Altså singler i alderen 20-30 og 55-75. Det er grupper, der drikker mere end resten af befolkningen, fordi de har mere tid til at gå på café og flere anledninger til at drikke end for eksempel børnefamilierne. Den gruppe vil vokse efterhånden som de store ungdomsårgange fra 90’erne kommer i 20-30 års alderen, og dermed kan forbruget også komme til at vokse.
Rådgivning om alkoholmisbrug og alkoholproblemer:
Tlf. 70 26 12 24
Link: http://mollen.dk/alkoholmisbrug
Sociologen:
Storforbrugerne skal kortlægges
Professor Margaretha Järvinen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Storforbrugere er en uudforsket gruppe i alkoholforskningen, men forskere på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet er i fuld gang med en undersøgelse, som skal kaste nyt lys over, hvem de danske storforbrugere er, hvordan de drikker, og hvilke holdninger de har til alkohol. Projektet er støttet af TrygFonden.
Undersøgelsen sammenligner forbrug og holdninger alkohol og risici hos i alt 2000 storforbrugere og normalforbrugere på en stor dansk arbejdsplads. Storforbrugerne er defineret som dem der når Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 21 og 14 genstande pr. uge. De storforbrugere der deltager i undersøgelsen er socialt integrerede og oplever ikke selv, at de har alkoholproblemer med deres alkoholforbug.
- Viden om storforbrugerne er vigtig i et forebyggelsesperspektiv. Hvilke grupper drikker for eksempel for meget, og er der forskelle mellem befolkningens risiko-opfattelser og myndighedernes risikobudskaber? Vi har en hel del viden om befolkningens alkoholvaner generelt og om folk i kontakt med behandlingssystemet og udsatte misbrugere, men ikke om socialt integrerede storforbrugerne, siger Margaretha Järvinen, professor ved Sociologisk Institut og SFI og leder af undersøgelsen.
Hun forventer at de første resultater af undersøgelsen ligger klar omkring nytår.
Rådgivning om alkoholmisbrug og alkoholproblemer:
Tlf. 70 26 12 24
Link: http://mollen.dk/alkoholmisbrug
Link: Alkoholmisbrug
http://da.wikipedia.org/wiki/Alkohol
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Organisk_kemi_og_stoftyper/Alkohol
http://www.netstof.dk/ordforklaring.asp?AjrDcmntId=26
http://mollen.dk/alkoholmisbrug
Fakta om alkohol
http://dagenssundhed.dk/index.php/Alkohol/Hvad-er-sandt-og-hvad-er-skroener-om-alkohol.html
http://www.laenken.dk/fakta_om_alkohol.6
http://www.altomalkohol.dk/Topnavigation/Fakta_om_alkohol.aspx
http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/alkohol.htm
http://www.scumdoctor.com/Danish/first-aid/alcohol-poisoning/Facts-About-Alcohol-Poisoning.html
http://iform.dk/kost/kost-og-sundhed/fup-eller-fakta-om-alkohol
Oplysning om alkohol og misbrug
http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Alkohol/Anbefalinger.aspx
http://www.alkohol.dk/
http://www.altomalkohol.dk/
http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Alkohol.aspx
http://www.sst.dk/publ/Publ2000/rus_bio/Rusmidlernes_biologi-3.htm
http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/alkoholmisbrug.htm
http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/Alkoholmisbrug.htm
Rådgivning om alkoholmisbrug og alkoholproblemer:
Tlf. 70 26 12 24
Link: http://mollen.dk/alkoholmisbrug
»Det største problem for Grønlands børn er, at deres forældre har et alkoholmisbrug«
Unge i Grønland har lært om deres rettigheder og diskuteret, hvad et godt børneliv er. Mad på bordet, lighed og trygge voksne, der taler med og passer på børnene er blandt ønskerne
Hvad er egentlig et godt børneliv i Grønland, hvis landets børn og unge selv skal sige det?
Det har 39 unge mellem 13 og 15 år diskuteret hele ugen ved Nakuusa Youth Forum i Grønlands tredjestørste by, Ilulissat.
De unge har lært om deres rettigheder og diskuteret, hvordan de kan bruge dem. I dag afleverer de deres anbefalinger til Grønlands socialminister.
Børnene er blevet spurgt om, hvad de synes er den største udfordring for børn og unge i Grønland i dag - og hvad der dermed bør arbejdes med.
Rådgivning om alkoholmisbrug og alkoholproblemer:
Tlf. 70 26 12 24
Link: http://mollen.dk/alkoholmisbrug
Aki-Matilda Høegh-Dam, 15 år, Sisimiut
»Der er børn i Grønland, der ¬sulter, og det er ikke kun, fordi deres forældre drikker, men også fordi der er strenge krav for, hvor me¬get man må fiske. Jeg har venner, der har tænkt på at begå selvmord, men ingen tager dem alvorligt. Det skal der laves om på«
Niclas Victor Sørens, 13 år, Nuussuaq
»Det største problem for Grønlands børn er, at deres forældre drikker. Det skal der gøres noget ved. Der er også for mange børn, der bliver misbrugt«
Lars Selik Henningsen, 13 år, Qaqortoq
»Forældre skal blive bedre til at opdrage deres børn. Når de drikker og ryger hash, går det ud over børnene. De skal også vide, at når de skælder deres børn meget kraftigt ud, går børnenes frustration ud over andre børn«
Ajaana Olsvig Kristjánsdottir, 14 år, Tasiilaq
»Jeg vil kæmpe for, at mobning bliver stoppet, og at forældre stopper med at drikke. Det er problemer, jeg oplever blandt mine venner. Jeg vil arbejde for, at børn og unge får et fritidshjem - et sted, hvor de kan føle sig trygge«
Maliina Hammeken, 13 år, Nanortalik
»Det er vigtigt, at der er flere børn, der får mad. Morgenmad, frokost, aftensmad. Der er mange børn, der ikke får den mad, de har brug for, og det er forældrenes ansvar«
Tony Mølgaard Hansen, 15 år, Qaqortoq
»Jeg vil kæmpe for mere lighed. Jeg har ¬skole¬kammerater, der næsten aldrig skifter deres tøj, fordi de ikke har så mange penge. Det er vigtigt, at unge tager en uddannelse, for med en uddannelse har de flere muligheder for at kunne tjene penge. Jeg håber selv, jeg bliver pilot ligesom min far«
Isak Chemnitz, 14 år, Nuuk
»Forældre skal passe bedre på deres børn. De skal sætte grænser for dem og opdrage dem. For uden grænser gør de, hvad de vil, og så ender det skidt«
Juunaaraq Mikaelsen, 15 år, Qasigiannguit
»Det er vigtigt, at der bliver sat fokus på rygning. Der er så mange unge, der ryger. Staten gør noget, men den giver ansvaret til børnene, ikke forældrene. I min klasse er vi 16 elever, og 14 ryger. Forældrene accepterer det bare«
Rådgivning om alkoholmisbrug og alkoholproblemer:
Tlf. 70 26 12 24
Link: http://mollen.dk/alkoholmisbrug
FAKTA: projektet
• Nakuusa Youth Forum er en udløber af et femårigt samarbejde under navnet Nakuusa - 'lad os være stærke', som Grønlands Selvstyre og Unicef Danmark påbegyndte i januar 2011.
• Samarbejdet har til formål at styrke grønlandske børn og unges rettigheder.
• Nakuusa Youth Forum har fundet sted i den forløbne uge.
• Projektet får blandt andet støtte fra Bikubenfonden og Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond.
• I alt 149 unge ansøgte om at deltage - det er hvert 20. grønlandske barn mellem 13 og 15 år.
• 39 af børnene blev udvalgt. Det har været vigtigt for Nakuusa, at deltagerne repræsenterer hele -Grønland.
Kopi fra hope.dk
Rådgivning om alkoholmisbrug og alkoholproblemer:
Tlf. 70 26 12 24
Link: http://mollen.dk/alkoholmisbrug
Hvornår har man et alkoholmisbrug?
Man har et alkoholmisbrug, når man skal drikke mere og mere, for at opnå samme virkning.
Man har et alkoholmisbrug, når man har en fysisk trang efter alkohol.
Man har et alkoholmisbrug, når man ikke kan styre indtagelsen af alkohol.
Man har et alkoholmisbrug, når man drikker for at undgå abstinenser.
Man har et alkoholmisbrug, når man bliver ved med at indtage alkohol mod sin beslutning.
Man har et alkoholmisbrug, når alkohol får en dominerende rolle i hverdagen.
Det paradoksale danske alkoholforbrug, 2
Hvorfor drikker så mange danskere sundhedsskadeligt? Vi har spurgt forskellige fagfolk.
Forbrugerspecialisten:
Reklamer skaber vores billede af en god stemning
Heidi Boye, ekstern lektor på CBS og forbrugerspecialist hos mediebureauet OMD:
- Alkohol og søde, fede madvarer er danskernes redskab til at skabe en hyggesituation, siger forbrugerspecialist Heidi Boye. Begge dele hører med til vores forestilling om en god stemning. Og den forestilling har især alkoholindustrien været med til at skabe, siger hun.
- Industrien spiller uden tvivl en stor rolle. Markedsføringen er i høj grad med til at skabe vores forståelse af, hvilke produkter der hører til hvilke situationer. Så længe markedsføringen bygger på idéen om, at alkohol hører til i sociale sammenhænge, vil det være den forståelse, vi har, siger Heidi Boye.
- Vores forståelsesramme bliver ikke kun skabt i relation til andre mennesker, den skabes også af producenterne og industrien. Markedsføring er i høj grad med til at etablere vores forståelse af alkohol for eksempel med slogans som Carlsbergs: ’ To Carlsberg kommer på bordet, og pludselig bliver stemningen lidt bedre’.
Psykologen:
Vi annullerer det, vi ved
Per Nielsen, psykolog og behandler på behandlingsstedet Ringgården
Danskerne ved godt, at alkohol skader kroppen, men når vi er sammen, hjælper vi hinanden med at glemme det, siger psykolog og alkoholbehandler Per Nielsen.
- Vi har et rekreativt forbrug i Danmark. Alkohol bruges til hygge, fest og til at stresse af med, og når man befinder sig i en subkultur, er det let at bakke hinanden op i, at se bort fra den viden, man har inderst inde, siger Per Nielsen.
- Vi kender det fra Ungdomskulturen. De fleste unge ved godt, hvilke risici der er forbundet med at drikke hjernen ud, hvis man går dem på klingen. Men de annullerer kollektivt deres viden, når de er sammen, siger psykologen.
Misbrugseksperten:
Sundhedsvæsenet overser problemet
Henrik Rindom, psykiater og misbrugsekspert
Når danskerne ikke ser sundhedsfaren i at drikke rødvin hver dag, er det blandt andet fordi, sundhedsskaderne kommer så langsomt snigende, at vi ikke forbinder dem med alkoholen, siger psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom. Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at tale alkohol med patienterne, mener han.
- Vi er dårlige til at spotte problemet i sygehusvæsenet. 20 pct. af indlæggelserne på de medicinske afdelinger er direkte eller indirekte relaterede til overforbrug af alkohol, og alligevel har hospitalerne ikke nogen formaliseret strategi for at tale med patienterne om deres alkoholforbrug.
Henrik Rindom gik for mange år siden på eget initiativ en ’alkoholstuegang’ på en medicinsk afdeling, hvor han arbejdede. Han blev slået af patienternes uvidenhed om alkoholens virkning på deres organisme. De vidste ikke, at alkohol var den egentlige årsag til deres sygdom.
- Vi ser først skaderne efter meget lang tid, og derfor forbinder vi ikke skaderne med alkoholen. De fleste ved at for meget alkohol er skadeligt, og de fleste kender en, der har et problematisk forhold til alkohol, men vi forbinder ikke nogen af delene med vores eget forbrug, mener Henrik Rindom.
- Det er desværre ikke almindeligt i sygehusvæsenet at tale rusmidler med patienterne. Personalet har travlt med alle de undersøgelser, der skal foretages, men vi overser måske det virkelige problem i vores forjagede system, siger Henrik Rindom
Fremtidsforskeren:
Sundhedsbølge kan ændre forbruget
Niels Bøttger-Rasmussen, forsker ved Institut for Fremtidsforskning
En af de helt store megatrends i danskernes adfærd er ifølge fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen, at vi er optagede af sundhed. Derfor er der ifølge ham et stort potentiale for at reducere storforbruget, hvis vi opdager, hvor usundt alkohol er. I dag er der nemlig kun få, der tænker alkohol i forbindelse med sundhed.
Om forbruget bliver mindre i fremtiden vil Niels Bøttger-Rasmussen dog ikke spå om. Institut for Fremtidsforskning har ikke lavet målrettede undersøgelser af tendenserne i danskernes alkoholvaner, men fremtidsforskerne har observeret en række modsatrettede megatrends.
- På den ene side er der kommet mange alternativer til alkohol. Vi har fået et større udvalg af læskedrikke, og samtidig er det blevet almindeligt at servere vand ved siden af såvel kaffen som rødvinen. Det trækker i retning af et mindre forbrug, siger han.
- På den anden side kommer der flere af dem, vi kalder de frie ettere og toere. Altså singler i alderen 20-30 og 55-75. Det er grupper, der drikker mere end resten af befolkningen, fordi de har mere tid til at gå på café og flere anledninger til at drikke end for eksempel børnefamilierne. Den gruppe vil vokse efterhånden som de store ungdomsårgange fra 90’erne kommer i 20-30 års alderen, og dermed kan forbruget også komme til at vokse.
Rådgivning om alkoholmisbrug og alkoholproblemer:
Tlf. 70 26 12 24
Link: http://mollen.dk/alkoholmisbrug
Sociologen:
Storforbrugerne skal kortlægges
Professor Margaretha Järvinen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Storforbrugere er en uudforsket gruppe i alkoholforskningen, men forskere på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet er i fuld gang med en undersøgelse, som skal kaste nyt lys over, hvem de danske storforbrugere er, hvordan de drikker, og hvilke holdninger de har til alkohol. Projektet er støttet af TrygFonden.
Undersøgelsen sammenligner forbrug og holdninger alkohol og risici hos i alt 2000 storforbrugere og normalforbrugere på en stor dansk arbejdsplads. Storforbrugerne er defineret som dem der når Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 21 og 14 genstande pr. uge. De storforbrugere der deltager i undersøgelsen er socialt integrerede og oplever ikke selv, at de har alkoholproblemer med deres alkoholforbug.
- Viden om storforbrugerne er vigtig i et forebyggelsesperspektiv. Hvilke grupper drikker for eksempel for meget, og er der forskelle mellem befolkningens risiko-opfattelser og myndighedernes risikobudskaber? Vi har en hel del viden om befolkningens alkoholvaner generelt og om folk i kontakt med behandlingssystemet og udsatte misbrugere, men ikke om socialt integrerede storforbrugerne, siger Margaretha Järvinen, professor ved Sociologisk Institut og SFI og leder af undersøgelsen.
Hun forventer at de første resultater af undersøgelsen ligger klar omkring nytår.
Rådgivning om alkoholmisbrug og alkoholproblemer:
Tlf. 70 26 12 24
Link: http://mollen.dk/alkoholmisbrug
Link: Alkoholmisbrug
http://da.wikipedia.org/wiki/Alkohol
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Organisk_kemi_og_stoftyper/Alkohol
http://www.netstof.dk/ordforklaring.asp?AjrDcmntId=26
http://mollen.dk/alkoholmisbrug
Fakta om alkohol
http://dagenssundhed.dk/index.php/Alkohol/Hvad-er-sandt-og-hvad-er-skroener-om-alkohol.html
http://www.laenken.dk/fakta_om_alkohol.6
http://www.altomalkohol.dk/Topnavigation/Fakta_om_alkohol.aspx
http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/alkohol.htm
http://www.scumdoctor.com/Danish/first-aid/alcohol-poisoning/Facts-About-Alcohol-Poisoning.html
http://iform.dk/kost/kost-og-sundhed/fup-eller-fakta-om-alkohol
Oplysning om alkohol og misbrug
http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Alkohol/Anbefalinger.aspx
http://www.alkohol.dk/
http://www.altomalkohol.dk/
http://www.sst.dk/Sundhed%20og%20forebyggelse/Alkohol.aspx
http://www.sst.dk/publ/Publ2000/rus_bio/Rusmidlernes_biologi-3.htm
http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/alkoholmisbrug.htm
http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/Alkoholmisbrug.htm
Albertslund , Allerød, Allingåbro , Ballerup , Birkerød , Bjergsted , Bogense , Bramsnæs , Brøndby Dianalund , Dragør , Esbjerg , Faaborg ,Fakse , Farum , Fredensborg-Humlebæk , Fredericia , Frederiksberg , Frederiksborg , Frederikssund , Frederiksværk , Fuglebjerg , Gentofte , Givskud , Gladsaxe , Glostrup , Greve , Græsted-Gilleleje , Gørlev , Haderslev , Haslev , Helsinge , Helsingør , Herlev , Herning ,Hillerød , Hjørring , Holbæk , Hornbæk , Horsens , Hundested , Hvalsø , Hvidovre , Høje-Taastrup , Høng , Hørsholm , Ikast , Ishøj , Jyderup , Jægerspris , Kalundborg, ,Korsør , København , Køge , Langebæk , Ledøje-Smørum , Lejre , Liseleje , Lyngby-Taarbæk , , Nakskov , Næstved , Odense , Præstø , Ramsø , Ribe , Ringsted , Roskilde , Rødovre , Rønnede , Rørvig , Skibby , Skælskør , Skævinge , Slagelse , Slangerup , Solrød , Sorø , Stege , Stenlille , Stenløse , Stevns , Svinninge , Søllerød , Tisvilde , Tølløse , Tårnby , Vallensbæk , Vangede , Vanløse , Varde, , Vordingborg , , Værløse , Ølstykke , Åbenrå , Ålborg , Århus, Århus C, København C København N , Sjælland, Fyn og Jylland
torsdag den 6. oktober 2011
Alkoholbehandling 70 26 12 24
Alkoholbehandling 70 26 12 24
Har du eller en nær part brug for rådgivning om alkoholisme og alkoholbehandling?
Tlf. 70 26 12 24
Link: http://mollen.dk/alkoholbehandling
Minnesotamodellen
Alkoholisme kan behandles efter Minnesotamodellen. Minnesotamodellen har sit navn efter det sted hvor alkoholbehandlingen startede, nemlig i staten Minnesota, USA.
En vigtig del af ens alkoholbehandling er, at se alkoholisme som en sygdom, at alkoholismen medfører både fysiske, psykiske og sociale nederlag.
Behandlingsfilosofien kommer fra, Anonyme Alkoholikere og AA's 12 trins program, og er en stor del af ens alkoholbehandling.
Under ens alkoholbehandling lære man at går ud fra at en alkoholiker aldrig kan få lært at drikke socialt igen. Hvis man begynder at drikke, vil den kroniske sygdom fortsætte og man vil ende i det gamle alkoholmisbrug.
At være alkoholiker kræver en særlig livsform, hvori indstillingen til alkohol og andre rusmidler har en betydelig plads. Alkoholbehandling af alkoholisme betyder at man ændrer sin gamle livsstil, som ikke mere passer med ens nye ædru liv.
For at undgå frustration og angst for en afholdenhed på livstid, lover alkoholikeren sig selv at være ædru en dag ad gangen. Dagen i morgen kan vi Ikke gøre noget ved og når den kommer, så hedder den dagen l dag.
Alkoholikeren skal være 100 % ansvarlig for sit liv og holde op med at søge syndebukke alle andre steder.
Et godt forhold til AA (Anonyme Alkoholikere) er en vigtig forudsætning for at man vil kunne bibeholde den opnåede ædruelighed efter alkoholbehandling.
Minnesotamodellen ser alkoholisme som en familiesygdom og det er derfor en fordel at familien deltage i familiebehandling. Pårørende til en alkoholiker er nemlig ofte også skadet af misbruget. Tilliden er væk og især børn bliver hårdt ramt. Det er derfor vigtigt at man søger for at få hjælp til at takle de følelser, som har hobet sig op.
Har du eller en nær part brug for rådgivning om alkoholisme og alkoholbehandling?
Tlf. 70 26 12 24
Link: http://mollen.dk/alkoholbehandling
Alkoholisme bliver anerkendt som en sygdom
Det diskuteres stadig, både blandt professionelle og andre, hvorfor man bliver alkoholiker:
• Er det en biologisk sygdom
• opstår på grund af en anden primær sygdom
• tegn på manglende viljestyrke og selvdisciplin
• hvor stor betydning det sociale opvækstmiljø har
• skyldes noget helt fjerde
Hvor om alting er, - tyder flere og mere tilbundsgående videnskabelige undersøgelser på, at den biologiske faktor spiller en ikke uvæsentlig rolle.
i 1935 blev Anonyme Alkoholikere dannet. Og man skal frem til årene efter 1930 før behandlerne for alvor begynder at lytte til forskerne, der taler for at alkoholisme er en psykisk, fysisk og social lidelse.
Fra 1950 sker der en rivende udvikling i USA med hensyn til forskning omkring- og alkoholbehandling af alkoholikere og andre kemisk afhængige. Det amerikanske lægeforbund (The American Medical Association), Det engelske lægeforbund (The British Medical Association), FN's Sundhedsorganisationen (WHO) samt adskillige landes regeringer og folketing har erklæret alkoholisme for en sygdom, med opfordring til at behandle den derefter.
Året 1971 udsendte House of Delegates, American Medical Association, en erklæring vedrørende alkoholisme, der lød som følger:
"American Medical Association opfatter alkoholisme som en indviklet sygdom, sammensat af biologiske, psykologiske og sociologiske faktorer og erkender, at de personer, der har sygdommen alkoholisme, bør behandles som patienter. The Association erkender, at der findes flere former for alkoholisme og at ethvert individ bør evalueres og få alkoholbehandling på en individuel måde".
Under en alkoholbehandling i Minnesota var der naturligvis en række specialister ansat:
• Læger
• Psykiatere
• Sygeplejersker
• Sygehjælpere
• Præster
• Socialrådgivere
• Psykologer
Disse specialister finders stadig når man gennemfører en alkoholbehandling. Men de havde fundet ud af, at ædru alkoholikere, som selv have været i alkoholbehandling, kunne bruges som bindeled imellem patienterne og det øvrige personale. Det tog ikke lang tid for de ædru alkoholikere at opnå en fortrolighed, som de professionelle specialister forgæves havde forsøgt at få. På forbavsende kort tid, var der mange ædru alkoholikere blandt personalet.
Myndighederne i Minnesota gav i året 1954 tilladelse til at definere ansættelsesstillinger som "behandlere i alkoholisme". Og der blev det ædru alkoholikere, der kom til at bestride de stillinger. Den livsholdning og filosofi de havde fået i AA(anonyme alkoholikere), påvirkede hele programmet i alkoholbehandling. Såvel det øvrige personale som patienterne lærte om AA's livsanskuelse.
Har du eller en nær part brug for rådgivning om alkoholisme og alkoholbehandling?
Tlf. 70 26 12 24
Link: http://mollen.dk/alkoholbehandling
Alkohol og trafik
http://udviklingnordportal.net.dynamicweb.dk/Default.aspx?ID=136
http://www.politi.dk/da/borgerservice/korekort/frakendelse_koerekort/alkohol_trfaik_kursus.htm
http://da.wikipedia.org/wiki/Antabus
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article991929.ece
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=12&conference=38&posting=175347
http://www.kandu.dk/spg28280.aspx
http://www.og-laerere.dk/gf/GFside/1y%20natprojekt/Antabus.htm
http://www.bt.dk/nyheder/antabus-kan-slaa-dig-ihjel
www.alkohol-afvænning.dk
http://www.alkoholbehandlingscenter.dk/search?searchword=antihistaminer&option=com_search
http://www.netdoktor.dk/interactive/medicin/praeperatinfo.php?docid=praeparat_info&id=876
http://lykkepiller-depression.dk/lykkepiller-og-bivirkninger
Alkoholmisbrug | Misbrug af Alkohol | Behandling af Alkoholmisbrug
Har du eller en nær part brug for rådgivning om alkoholisme og alkoholbehandling?
Tlf. 70 26 12 24
Link: http://mollen.dk/alkoholbehandling
Minnesotamodellen
Alkoholisme kan behandles efter Minnesotamodellen. Minnesotamodellen har sit navn efter det sted hvor alkoholbehandlingen startede, nemlig i staten Minnesota, USA.
En vigtig del af ens alkoholbehandling er, at se alkoholisme som en sygdom, at alkoholismen medfører både fysiske, psykiske og sociale nederlag.
Behandlingsfilosofien kommer fra, Anonyme Alkoholikere og AA's 12 trins program, og er en stor del af ens alkoholbehandling.
Under ens alkoholbehandling lære man at går ud fra at en alkoholiker aldrig kan få lært at drikke socialt igen. Hvis man begynder at drikke, vil den kroniske sygdom fortsætte og man vil ende i det gamle alkoholmisbrug.
At være alkoholiker kræver en særlig livsform, hvori indstillingen til alkohol og andre rusmidler har en betydelig plads. Alkoholbehandling af alkoholisme betyder at man ændrer sin gamle livsstil, som ikke mere passer med ens nye ædru liv.
For at undgå frustration og angst for en afholdenhed på livstid, lover alkoholikeren sig selv at være ædru en dag ad gangen. Dagen i morgen kan vi Ikke gøre noget ved og når den kommer, så hedder den dagen l dag.
Alkoholikeren skal være 100 % ansvarlig for sit liv og holde op med at søge syndebukke alle andre steder.
Et godt forhold til AA (Anonyme Alkoholikere) er en vigtig forudsætning for at man vil kunne bibeholde den opnåede ædruelighed efter alkoholbehandling.
Minnesotamodellen ser alkoholisme som en familiesygdom og det er derfor en fordel at familien deltage i familiebehandling. Pårørende til en alkoholiker er nemlig ofte også skadet af misbruget. Tilliden er væk og især børn bliver hårdt ramt. Det er derfor vigtigt at man søger for at få hjælp til at takle de følelser, som har hobet sig op.
Har du eller en nær part brug for rådgivning om alkoholisme og alkoholbehandling?
Tlf. 70 26 12 24
Link: http://mollen.dk/alkoholbehandling
Alkoholisme bliver anerkendt som en sygdom
Det diskuteres stadig, både blandt professionelle og andre, hvorfor man bliver alkoholiker:
• Er det en biologisk sygdom
• opstår på grund af en anden primær sygdom
• tegn på manglende viljestyrke og selvdisciplin
• hvor stor betydning det sociale opvækstmiljø har
• skyldes noget helt fjerde
Hvor om alting er, - tyder flere og mere tilbundsgående videnskabelige undersøgelser på, at den biologiske faktor spiller en ikke uvæsentlig rolle.
i 1935 blev Anonyme Alkoholikere dannet. Og man skal frem til årene efter 1930 før behandlerne for alvor begynder at lytte til forskerne, der taler for at alkoholisme er en psykisk, fysisk og social lidelse.
Fra 1950 sker der en rivende udvikling i USA med hensyn til forskning omkring- og alkoholbehandling af alkoholikere og andre kemisk afhængige. Det amerikanske lægeforbund (The American Medical Association), Det engelske lægeforbund (The British Medical Association), FN's Sundhedsorganisationen (WHO) samt adskillige landes regeringer og folketing har erklæret alkoholisme for en sygdom, med opfordring til at behandle den derefter.
Året 1971 udsendte House of Delegates, American Medical Association, en erklæring vedrørende alkoholisme, der lød som følger:
"American Medical Association opfatter alkoholisme som en indviklet sygdom, sammensat af biologiske, psykologiske og sociologiske faktorer og erkender, at de personer, der har sygdommen alkoholisme, bør behandles som patienter. The Association erkender, at der findes flere former for alkoholisme og at ethvert individ bør evalueres og få alkoholbehandling på en individuel måde".
Under en alkoholbehandling i Minnesota var der naturligvis en række specialister ansat:
• Læger
• Psykiatere
• Sygeplejersker
• Sygehjælpere
• Præster
• Socialrådgivere
• Psykologer
Disse specialister finders stadig når man gennemfører en alkoholbehandling. Men de havde fundet ud af, at ædru alkoholikere, som selv have været i alkoholbehandling, kunne bruges som bindeled imellem patienterne og det øvrige personale. Det tog ikke lang tid for de ædru alkoholikere at opnå en fortrolighed, som de professionelle specialister forgæves havde forsøgt at få. På forbavsende kort tid, var der mange ædru alkoholikere blandt personalet.
Myndighederne i Minnesota gav i året 1954 tilladelse til at definere ansættelsesstillinger som "behandlere i alkoholisme". Og der blev det ædru alkoholikere, der kom til at bestride de stillinger. Den livsholdning og filosofi de havde fået i AA(anonyme alkoholikere), påvirkede hele programmet i alkoholbehandling. Såvel det øvrige personale som patienterne lærte om AA's livsanskuelse.
Har du eller en nær part brug for rådgivning om alkoholisme og alkoholbehandling?
Tlf. 70 26 12 24
Link: http://mollen.dk/alkoholbehandling
Alkohol og trafik
http://udviklingnordportal.net.dynamicweb.dk/Default.aspx?ID=136
http://www.politi.dk/da/borgerservice/korekort/frakendelse_koerekort/alkohol_trfaik_kursus.htm
http://da.wikipedia.org/wiki/Antabus
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article991929.ece
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=12&conference=38&posting=175347
http://www.kandu.dk/spg28280.aspx
http://www.og-laerere.dk/gf/GFside/1y%20natprojekt/Antabus.htm
http://www.bt.dk/nyheder/antabus-kan-slaa-dig-ihjel
www.alkohol-afvænning.dk
http://www.alkoholbehandlingscenter.dk/search?searchword=antihistaminer&option=com_search
http://www.netdoktor.dk/interactive/medicin/praeperatinfo.php?docid=praeparat_info&id=876
http://lykkepiller-depression.dk/lykkepiller-og-bivirkninger
torsdag den 29. september 2011
Alkoholafvænning – Unge drikker for at glemme deres problemer 70 26 12 24
Tlf. 70 26 12 24
Alkohol er i Danmark en ting som bliver brug til fest, sociale begivenheder og hygge med venner og familie. Men en ny undersøgelse viser at hver sjette ung ikke kun bruger alkohol i disse sammenhæng. Undersøgelsen viser at hver sjette 15-16 årige også drikker for at glemme deres problemer og dulme deres sorger.
Pernille Bendtsen, der er ph.d-stipendiat og ansat i Statens Institut for Folkesundhed er rigtig overrasket over resultatet. Hun er færdig med sin ph.d om unge og alkohol og social ulighed om et år, men allerede nu konkludere hun at 3-4 unge i en 9. klasse drikker for at glemme problemer. Dette gør hun ud fra en undersøgelse som er lavet på 5.000 9. klasseelever som er blevet spurgt om deres alkoholvaner.
- Vi er meget overraskede over fundet, men har ikke haft tid til at undersøge, hvilke problemer og sorger, der er tale om, siger hun til DR Nyheder.
Hun mener at der skal mere fokus på den unge gruppe
Der skal for eksempel undersøges:
• hvad der karakteriserer de unge
• hvilken socialgruppe der er tale om
• hvilke andre risikofaktorer, der kan være
• om den gruppe unge drikker anderledes end andre unge
• Hver sjette ung drikker for at dulme sorger
Pernille Bendtsen håber at der i fremtiden vil blive sat fokus på at de unge ikke kun drikke for at have det sjovt, men også for at dulme deres sorger. Det er vigtigt at kigge på andre årsager til at drikke, og være opmærksom på den gruppe i skolen, i hjemmet, i klubben og de steder, hvor der arbejdes med forebyggelse.
Den tendens der er i Danmark føre til flere og flere alkoholmisbrug. Alt for mange kan ikke have det sjovt uden at være påvirket af alkohol, og har man det skidt drikker man for at glemme sine sorger. Alkohol er blevet en del af hverdagen og den bliver ikke set som farlig. Men alkohol er på ingen måde sund og kan føre til afhængighed. Har man først fået et alkoholmisbrug, er det næsten umuligt at stoppe igen. Den eneste vej tilbage til en normal hverdag er alkoholafvænning. Men det er også vigtigt at få den rette alkoholafvænning. Har man et alkoholmisbrug, eller kender en der har, er det vigtigt at søge hjælp. Den rigtige alkoholafvænning kan rede ens liv, og hjælpe de pårørende med at håndtere den svære situation.
Tlf. 70 26 12 24
Der findes alkoholbehandler i alle storbyer i Danmark:
Abonner på:
Indlæg (Atom)




